Liggende

Han blev slynget mod jorden. Hans skulder stødte tungt mod kantstenen, asfalten flænsede hans håndflader. Sparket i siden var hårdt, og han gispede luft ud. Han blev liggende på maven, udstedte ingen smerteskrig, ingen råb om hjælp. Han havde opgivet, tabt.

Personen indeni personen udenom skelettet

Jeg stoppede før tid i seneste indføring, da jeg ikke ville lave en alt for lang tekst om alt for vidtspredte emner. Derfor har jeg klippet den historie, jeg gerne ville fortælle, ind her. Den er baggrunden for de følelser, jeg har og vil skrive om i denne weblog.

Personen udenom skelettet

Jeg skrev lidt om, hvorfor jeg vil skrive, i min sidste og første skrift. Men samtidig berørte jeg emnet anonymitet ganske sporadisk. Jeg synes egentlig, det er et ganske interessant emne. Hvor længe er man anonym? Den anonymitet jeg søger, dækker i høj grad over ønsket om, at mine nuværende bekendtskaber ikke bliver bekendt med, at de ting, der er skrevet her, er skrevet af den person, de kender som mig.

En begyndelse

Det er ikke på nogen måde min intention at give tilkende, hvem jeg er, i denne weblog. Webloggen er tænkt som en dagbog, beskyttet af min anonymitet. Bedre beskyttelse findes ikke. Tværtimod giver en åben dagbog med feedbackfunktion langt større tilfredshed at skrive i. Det tror jeg i hvert fald.