Det er ved at være lang tid siden, jeg har skrevet. Jeg har været glad, og skrivningen er noget, jeg bruger, til at komme af med mørke tanker, når jeg er trist.
Jeg mødte en pige for et par uger siden til en fest. Mest korrekt vil det være at sige, at hun scorede mig til festen, men jeg syntes hun var rigtig sød, og det var en dejlig aften. Morgenen efter var hun også ret sød, men jeg følte ikke rigtig noget. Hun tog hjem og om aftenen skrev jeg et elektronisk brev og forklarede, at jeg ikke syntes, det skulle være mere end bare den aften.
Det gik dog hverken værre eller bedre, end at vi chattede en del i den kommende uge, og at jeg begyndte at savne hende lidt. Om den følgende fredag aftalte vi, at vi skulle ses igen. Fra da af, var det sådan set herligt. Vi chattede en del om ikke rigtig noget og vores forestående møde. Mødet gik også rigtig godt, og vi blev kærester. Yay, min første kæreste! :)
Hun bor ret langt fra mig, men det er i sig selv ikke et alvorligt problem. Man ser dog ikke hinanden så meget, hvilket betyder at en betydelig del af kommunikationen er tekst. Her kan der imidlertid opstå problemer. Åbenbart. Et ord uden betoning, uden mimik, uden gestikuleren kan for den ene være tomt, og for den anden være et stærkt, betydende ord. Det kan skabe misforståelser.
Jeg er stadig kæreste med pigen, og vi er glade for hinanden, derfor har jeg svært ved helt at skrive hvad jeg har lyst til. Til dels også fordi ‘misforståelsen’ er så personlig og afslørende, at jeg ikke har lyst til at beskrive den i detaljer. I grove træk er der et ord, jeg finder overfladisk, men som hun lægger rigtig meget i. Jeg prøver at forklare, jeg ikke vil bruge ordet, fordi det ikke har en særlig betydning for mig. Men at hun samtidig gerne må bruge det, og at jeg ved, det betyder noget for hende, så det ikke føles overfladisk for mig, når hun bruger det. Jeg forstår slet ikke, hvordan det kan have en betydning, men for hende er det åbenbart så centralt i et forhold, at hun tvivler på forholdet, fordi jeg ikke vil bruge ordet. Suk. Jeg mener ellers selv, at jeg siger de samme ting til hende i andre ord, som hun siger til mig, ved at bruge det ord.
Men i hvert fald tager hun vældigt på vej, og er slet ikke i stand til at forstå min pointe. Det gør mig ked af det. At hun tager det så tungt, fordi for mig virker det som en vældigt lille sag. Det går mig på, men jeg tror slet ikke problemet ville være der, hvis vi kunne ses oftere, fordi så ville det være sværere at tvivle på oprigtigheden og dybden i vores følelser for hinanden. Det går mig på, fordi jeg på ingen måde vil kunne holde ud at skulle igennem sådan noget her på regelmæssig basis, og jeg er bange for, at det vil jeg skulle med hende pigen her.
