At lægge sig

Det var frostklart vejr med blå himmel og en strålende sol, der dog var helt uden varme. Vinden, der var ganske svag, blæste gennem hans tynde trøje. Hvis ikke hans tanker havde befundet sig et andet sted, ville han have lagt mærke til, han frøs. Men det var de. Et sted, hvor solen ikke skinnede fra en skyfri himmel. Hvor der var mærkt. Men han ville ikke have kunnet forklare, hvor mærkt, eller om han var inde eller ude.

Liggende

Han blev slynget mod jorden. Hans skulder stødte tungt mod kantstenen, asfalten flænsede hans håndflader. Sparket i siden var hårdt, og han gispede luft ud. Han blev liggende på maven, udstedte ingen smerteskrig, ingen råb om hjælp. Han havde opgivet, tabt.